Aage Buch-Larsen – 1940-2020
Den tidligere flerdobbelte Danmarksmester og Roskilde Ring-veteran Aage Buch-Larsen er gået bort få dage inden sin 80 års fødselsdag.
Aage Buch-Larsen begyndte sin karriere i bilsporten bag rattet af en Volkswagen på Roskilde Ring i 1961, men allerede samme år skiftede han til en Hillmann Minx magen til den, Jørgen Nielsen kørte. Bil- og mærkeskift var iøvrigt kendetegnende for hans første sæsoner i bilsporten. I 1962 skiftede han til den velkendte og populære Volvo 544, hvor han med Grand Prixet på Roskilde Ring opnåede sin første podieplacering, da han sluttede som treer efter Svend Wittrup Willumsen og Hans Nielsen i gruppe 2 1301-1600 cm3. Året efter forsøgte han sig i en Austin Partner Cooper, men uden de store resultater.
I 1964 kunne Aage Buch-Larsen for første gang sætte sig bag rattet af en Ford. Men også sætte den blå oval på sin køredrag, der i forvejen bar Sports Motorklubben Roskildes logo.
I 1964 kom Aage Buch-Larsen ind på det spor, der i de næste ti år blev hans i bilsporten – og også senere i det civile liv. Han skiftede til Ford på racerbanerne, og han endte også med at stå for at sælge bilerne til Roskildes bilister.
Det startede med en Ford Cortina GT, og han var i sin første sæson bag rattet af den britiske bil med i toppen af gruppe 3 1301-2000 cm3, hvor han eksempelvis ved Grand Prixet på Roskilde Ring sluttede som firer. Men året efter vandt han det første af sine i alt fire Danmarksmesterskaber. Det startede i 1965 med et meget tæt åbningsløb på Roskilde Ring, hvor han i det første heat blev slået med fire tiendedele af Jørgen Nielsen og i det andet med en tiendedel af Steffen Nielsen. Alligevel kunne lægge samlet og lægge sig i front for mesterskabstabellen. Grand Prixet blev en ny triumf for Aage Buch-Larsen, som efter en andenplads i lørdagens heat kørte sig til to heatsejre om søndagen og blev samlet vinder med 20 og 30 sekunders forspring til henholdsvis Tom Belsø og Jørgen Nielsen. Det gav ham et så stort forspring i mesterskabskampen, at han ved finaleløbet kunne lade Jørgen Nielsen og Steffen Nielsen passere sig og alligevel tage Danmarksmesterskabet. Og sørge for, at hans to mærkefæller tog de sidste medaljepladser.
Sit andet Danmarksmesterskab vandt Aage Buch-Larsen to år senere. Stadig bag rattet af en Cortina – nu i Lotus-trim – og stadig i den største standardvognsklasse – som nu hed gruppe 5 over 1300 cm3 – hvor han var i kamp mod kørere i Ford Mustang, Porsche 911 og Volvo Amazon.
I 1968 skiftede Aage Buch-Larsen bilmodel og fik en ny teamkammerat. Sammen med Tom Belsø var han fabrikskører for Ford og skulle prøve kræfter med den nye Ford Escort, men det blev en sæson, hvor den nye model led af begyndersygdomme. Året efter var de fleste dog kureret, og det lykkedes Aage Buch-Larsen at tage Danmarksmesterskabet i den nyudskrevne gruppe 2 1001-1600 cm3, hvor hovedmodstanden bestod af forskellige Mini Cooper-kørere, mens det også blev til en sjetteplads i gruppe 5-klassen over 1300 cm3.
Fra 1969 til 1972 kørte Aage Buch-Larsen Ford Escort. Det blev til to Danmarksmesterskaber i modellen i 1969 og 1970.
1969-titlen blev året efter fulgt op med et nyt Danmarksmesterskab i den store gruppe 2-klasse, hvor konkurrencen var blevet noget skrappere, da gruppe 5-klassen – den hidtidige topklasse – var blevet afviklet. Det var en hård sæson, hvor de to BMW 2002ti-kørere Sven Engstrøm og Jens Winther blev de værste konkurrenter. Sven Engstrøm slog ham ved sæsonpremieren, og ved årets juniløb på Ring Djursland var begge BMW-kørere foran ham, men ellers var det Aage Buch-Larsen, som dominerede klassen – hvor han i øvrigt også bankede sin daværende chef i det civile, Gunnar Henriksen, som kørte Opel Kadett Rallye.
Mange husker i dag primært Aage Buch-Larsens motorsportsbedrifter på de danske asfaltbaner, men han var også aktiv på andet underlag og udenfor landets grænser. I tresserne kørte han således utallige jordbanebaneløb, ligesom han i 1973 kørte et EM-løb for standardvogne sammen med Erik Høyer på Mantorp Park, men derudover var hele tre gange til start i Rallye Monte-Carlo. Første gang var i 1965, hvor han sammen med Jens Winther startede i en Ford Cortina, men udgik. Fire år senere dannede han par med Palle Jacobsen, og de deltog ikke blot i Rallye Monte-Carlo, men også i maratonløbet Tour d’Europa, hvor de scorede en 21. plads. Året efter var Aage Buch-Larsen makker med Jørgen Nielsen i en Ford Capri i Rallye Monte-Carlo.
På banerne skiftede Aage Buch-Larsen i 1971 fra en Ford Escort TwinCam-model til en RS-model med BDA-motor, men det lykkedes ham kun en enkelt gang at slå den senere mester Jens Winther i en BMW 2800CS. Året efter distancerede han mesteren i sæsonpremieren, men måtte erkende, at hans nye teamkammerat hos Ford Team Castrol – Erik Høyer – var noget hurtigere.
1973 betød et skifte for begge. Den store gruppe 2-klasse var blevet nedlagt. Mens Erik Høyers Ford Escort blev ombygget til 1300 cm3-klassen, kørte Aage Buch-Larsen i stedet i en Ford Capri 3000 i gruppe 1-klassen op til 3000 cm3, hvor han kæmpede mod bl.a. mærkerivalerne Poul H. Pedersen og Preben Kristoffersen, BMW-kørerne Sven Engstrøm og Jens Winther og Opel Commodore-duoen Steen E. Mikkelsen og Carl Hansen. Det blev en hård og bitter kamp, hvis kulmination blev nået ved sæsonens næstsidste løb, hvor Poul H. Pedersen sendte hans bil i sandkassen. Et langt sagsforløb fulgte – hvor Aage Buch-Larsen i en periode var mester – men det hele endte med, at han valgte at lægge sin pilothjelm på hylden og i stedet gribe de organisatoriske handsker, hvormed han siden gjorde en stor indsats for specielt banesporten.
Sin sidste banesportsæson i 1973 fik en dramatisk afslutning med protester og ankesager. I en kort periode var Aage Buch-Larsen indehaver af sit femte Danmarksmesterskab, men mistede det i stedet ved en skrivebordsafgørelse. Det gik ham til at stoppe som aktiv, men i stedet indlede en lang karriere som bl.a. dommer.
I fire år var han formand for DAU’s Banesportsudvalg og sad også i unionens bestyrelse, ligesom han gennem en godt 40-årig periode fungerede som først delegeret og siden dommer ved baneløb. Aage Buch-Larsen var også klubformand. I første omgang for Sports Motorklubben Roskilde, og senere – efter at denne klub havde slået sig sammen med Roskilde og Omegns Motorklub Auto og Roskilde og Omegns Motorklub – formand for Hedeland Motorklub. Formandsposten i Hedelands Motorklub bestred Aage Buch-Larsen frem til 2015, hvor klubben fusionerede med Automobil Sports Klubben og blev til Automobil Sports Klubben Hedeland.