Aage Langthjem – 1936-2013

Posted by admin on 26 September, 2013 in Alle, Biler, Personer |

Tidligere på sommeren gik Aage Langthjem bort. Navnet får næppe den helt store klokke til at ringe blandt folk indenfor den nutidige bilsport, men går man 4-5 årtier tilbage, så spillede han en central rolle i at få sat en dengang ny klasse på Danmarkskortet. Og han endte faktisk som Danmarks største racerbilsproducent!

Aage Langthjem var nemlig primus motoren bag mærket Jala, som med tiden endte med at levere chassiser til en stor del af de danskere, som enten i sidste halvdel af 60’erne forsøgte sig i Formel Vee, eller som i første halvdel af 70’erne kæmpede videre på jordbanerne i det, som udviklede sig som en regulær Formel Libre-klasse (altså hvor alt stort set var tilladt).

Forud for konstruktørarbejdet lå en aktiv karriere. Og som det var tilfældet med så mange andre i denne periode, startede han på to hjul. Et år inden han blev udlært som automekaniker havde han således i 1955 sikret sig en DM-titel i motocross. Efterfølgende fulgte der flere sejre.

Aage Langthjem i front for Formel Vee-feltet ved premieren på Ring Djursland 24. april 1966.

I midten af 60’erne fattede Aage Langthjem interesse for den nye Formel Vee-klasse, der fra USA væltede ind over Europa. Klassen var et prisbilligt alternativ til den internationale Formel 3-klasse, som indtil da havde været begynderklassen for unge kørere med drømme om en international karriere. Medvirkende til at gøre den prisbillig var det faktum, at motor og gearkasse såvel som hele forhjulsophænget skulle genbruges fra den velkendte VW-boble. Specielt det sidste gjorde, at en Formel Vee-racer aldrig ville vinde en skønhedskonkurrence, men Aage Langthjem kastede sig over den nye klasse med krum hals, allierede sig med sin bekendte Axel Japp, og sammen skabte de mærket Jala – en kombination af de to første bogstaver i deres respektive efternavne.

I samtiden var det Axel Japp, som høstede mest ros for Jalaen. En kombination af det faktum, at han allerede dengang var et kendt navn og havde stået for designet af det yderst flotte karrosseri. Men det var Aage Langthjem, som stod for den mekaniske grundopbygning og dermed bilernes køreegenskaber.

Aage Langthjem på Jyllands-Ringen ved banens indvielse 15. maj 1966 foran de tæt pakkede tilskuerpladser.

Det skete hos Ford-forhandleren i Frederikshavn-bydelen Bangsbostrand, hvor han var værkfører. Her fik han lov til at bygge løs, og han gjorde brug af sin uddannelse som maskintekniker. Og bygget blev der. Da Formel Vee-klassen i foråret 1966 havde officiel Danmarkspremiere på den dengang udvidede Ring Djursland (hvad der svarer til dens udformning anno 2013), var der syv chassiser på startstregen. Og i begge heats var det konstruktøren selv, der kom først over målstregen.

Det blev til flere sejre og flere biler. Når det gælder antallet af biler, så hersker der tvivl om, hvor mange, der blev bygget bl.a. fordi der blev leveret en række byggesæt til kunderne. Da jeg mødte Aage Langthjem tilbage i 2010, kunne han ikke huske, om der blev bygget 10, 15 eller 20 chassiser. Men det var i serier af fem, der blev produceret. Hvortil lige hans egen prototype skulle lægges. Men uanset om det blev til 11, 16 eller 21, så er der tale om den største produktion af en enkeltmodel i dansk bilsports historie.

Selv var Aage Langthjem aktiv i Formel Vee-klassen i halvandet år, men en rulletur på Jysk Væddeløbsbane i Århus – hvor man dengang afviklede det årlige Top-Race – satte en stopper for den del af karrieren. Han fortsatte senere med udvalgte løb i en Fiat Abarth i standardvognsracing, hvor han eksempelvis ved Grand Prixet på Jyllands-Ringen i 1967 sluttede som toer efter Arnold Larsen. Men selv om han stoppede, fortsatte hans Jala-konstruktioner med at dominere. Det var så blot på jordbanerne.

Aage Langthjem i front i sin Fiat Abarth på Jyllands-Ringen i 1967.

Her blev der nemlig ud over klasserne for standardvogne også kørt løb for først Formel Vee og siden Formel Libre. Og der var langt hen ad vejen tale om race med Aage Langthjems Jala-konstruktioner. For de dominerede, selv om de med tiden blev modificeret i kraft af de friheder, som Formel Libre-reglementet gav. Men da interessen til sidst ebbede ud, var der blevet noteret seks Danmarksmesterskaber … noget ingen anden dansk konstruktør havde opnået før – eller siden.

Aage Langthjem i sit hjem i foråret 2010 med originaltegningen til Jala-racervognen.

Som nævnt havde jeg i 2010 lejlighed til at besøge Aage Langthjem. Det blev nogle gode timer sammen med et menneske, som på mange måder gav mig minder om min allerede dengang for længst afdøde morfar. En rund og venlig person. Rund som i formen, men også som i væremåden. Der var tid til at fortælle sin historie og besvare mine mange spørgsmål. Der blev diskuteret detaljer omkring opbygningen og konstruktionen af Jala-racerne. En historie, som jeg håber at kunne gengive på tryk en dag.

Tags: , ,

Copyright © 2012-2018 Bilsports historie.dk All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.2, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.5, from BuyNowShop.com