Da resultaterne blev elektroniske

Posted by admin on 1 July, 2012 in Alle, Klubber, Løb, Vejsport |

Nu om dage tager vi det for givet, at lige så snart en sportsbegivenhed eller et folketingsvalg er afsluttet, foreligger resultatet i elektronisk form, ofte på en www-adresse. Internettet er for os almindelige brugere en forholdsvis ny opfindelse, der blot er et årti eller to gammelt, men man skal faktisk ikke ret mange årtier længere tilbage, førend resultatberegning i den danske motorsport stadig var noget, der skulle foretages manuelt med brug af blyant og papir.

I baneløb gjorde det ikke så meget. Her var det jo første mand over målstregen, der var vinder, og inden Detlev Schønwandt på Roskilde Ring og andre ligesindede fik udviklet decideret tidtagningsudstyr, havde man en meget enkelt tilgang, når et sammenlagt resultat for en klasse, der kørte flere heats, skulle findes. Heatvinderen fik et pointantal, der svarede til antal startende. Toeren fik et point mindre og så videre, og så var det køreren med flest points sammenlagt, der var dagens vinder.

I dag en velkendt situation. En tid fra et stykke elektronisk udstyr bliver skrevet ned på et kontrolkort. Men i 1965 var det helt nyt. Foto: Alstrup PR & Marketings arkiv.

Anderledes forholdt det sig med vejsporten. Her opstod behovet reelt noget senere, hvilket primært skyldtes det forhold, at det i perioden fra 1932 til 1955 var forbudt at afvikle selv noget så uskyldigt som et orienteringsløb på offentlige veje.

Da den nye færdselslov dukkede op, kom der dog gang i orienteringsløbene, hvor deltagerne blev tildelt strafpoints alt efter, hvor mange af kontrollerne der var noteret rigtigt på kontrolkortene. Var der tale om et kortere klubløb med få deltagere, var det forholdsvis nemt at regne sig frem til resultaterne, men både interessen og løbenes længde steg voldsomt, ligesom rallyer udviklede sig som en mere og mere selvstændig disciplin, hvor tidsforbruget på en række specialprøver blev udslagsgivende. Resultatet forelå derfor ofte først nogle dage efter løbet, og det var ikke usædvanligt, at præmieoverrækkelsen først fandt sted ved en ny sammenkomst nogle uger senere, hvor en række af deltagerne atter måtte troppe op.

Der blev gjort flere tiltag for at effektivisere resultatberegningen.

Detlev Schønwandt med sin regnerulle, som ofte blev anvendt, når man i Automobil Sports Klubben skulle finde frem til vinderholdet af et af klubbens orienteringsløb. Her ses han til en aften med resultatudregning sammen med Anne-Lise Schønwandt, Aage og Aase Juul. Foto: Lene Jørgensens arkiv.

Førnævnte Detlev Schønwandt konstruerede således en regnerulle, hvor man ved at dreje dele af rullen kunne regne sig frem til antal strafpoints for et deltagende hold – lidt i stil med den regnestok, der var forgængeren for lommeregneren. Men stadig skulle det hele foretages manuelt.

Et af de næste skridt ind i en decideret automatisk resultatberegning blev taget i sommeren 1965. Her afviklede KDAK Sport / Aabenraa sit Midsommer Rally, der siden 1960 havde haft virksomheden Danfoss som titelsponsor. Men den store industrikoncern lagde denne gang ikke blot navn og pokaler til løbet. Den stillede også sit EDB-anlæg til rådighed for resultatudregningen, ligesom der blev brugt anden Danfoss-teknik under løbet.

De 125 deltagende mandskaber mødtes ved lufthavnen i Billund, hvorfra de blev sendt ud på en godt 550 km lang rute, inden de hen ad natten nåede frem til Nordborg på Als, hvor målet helt naturligt var placeret ved Danfoss. Undervejs var der indlagt ni specialprøver, hvor det ikke gjaldt orienteringen, men derimod farten alene. Der blev blandt kørt på rullebanerne i Billund, ligesom man også kom indenfor på Flyvestation Skrydstrup.

På Flyvestation Skrydstrup gør et Mini-mandskab klar til at køre i mål og påvirke gummislangen, der igen ville aktivere et stykke Danfoss-automatik, som en official kunne aflæse. Foto: Alstrup PR & Marketings arkiv.

Her blev der kørt en slalomprøve, hvor der blev anvendt elektronisk tidtagningsudstyr baseret på automatik fra Danfoss, og så snart deltagerne havde passeret målstregen og aktiveret det gummikabel, der lå tværs over ruten, kunne en kontrollant i sin bil notere det antal sekunder, som var blevet brugt.

EDB-anlæg var dengang stadig baseret på hulkort, og inden start var der således blevet hullet i alt 56 hulkort pr. deltagende hold – svarende til 7000 i alt. De forhullede oplysninger var alle de relevante deltageroplysninger, og undervejs kom der så flere huller i kortene i takt med, at stafetter efter hver etape fik bragt en stor stak hulkort til Danfoss’ EDB-afdeling, hvor maskinen blev fodret med dem. Det gjorde det så muligt for løbsledelsen at kunne udregne etaperesultaterne, inden løbet var overstået, noget som kun sjældent var sket inden.

Efter Danfoss Midsommer Rally i 1965 fik deltagerne udleveret en flere meter lang udskrift fra Danfoss’ EDB-anlæg med resultater. Triumph TR4-køreren fandt dog ikke sig selv og makkeren blandt de 20 første. Foto: Alstrup PR & Marketings arkiv.

Undervejs i løbet var der naturligvis frafald – ikke grundet skader, men snarere så alvorlige fejl ved orienteringen, at der ikke var nogen idé i at fortsætte. I alt 105 hold nåede frem til Danfoss-bygningen Maikro, hvor de efter at have indtaget et morgenmåltid fik udleveret resultaterne i form af en flere meter lang udskrift, som EDB-maskinen havde været i stand til at udskrive med 15 linier pr. sekund.

Artiklen “Da resultaterne blev elektroniske” blev i sin oprindelige udformning første gang offentliggjort i Veteran Tidende nr. 405, marts 2010, s. 26-27.


Tags: , , , ,

Copyright © 2012-2018 Bilsports historie.dk All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.2, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.5, from BuyNowShop.com