Saab 93 på Le Mans

Posted by admin on 27 January, 2015 in Alle, Baner, Biler, Løb |

1959 var et markant motorsportår. Specielt når det gjaldt Les Vingt-Quattre Heures du Mans – det legendariske 24-timers løb på den godt 14 kilometer lange landevejsbane ved den vestfranske provinsby Le Mans, som jo nu om dage er en stor danskerbegivenhed takket være folk som John Nielsen, Jan Magnussen og ikke mindst Tom Kristensen.

Ding-ding-diing … lyden var helt speciel på Le Mans i 1959.

Men 1959-udgaven var som sagt speciel, ja, ligefrem historisk. Spørger man en motorsportsentusiast, der er velbevandret i historien, ville vedkommende naturligvis fremhæve løbet som det første – og i øvrigt eneste – hvor Aston Martin tog den generelle sejr. Men denne udgave af løbet var også historisk på anden måde. Det var nemlig det første – og eneste – der havde deltagelse af Saab. Og det endda af hele to eksemplarer!

Der var tale om to Saab 93 Sport-modeller, som var blevet tilmeldt til løbet. Det var der i øvrigt også mange andre, som var. Helt præcist havde 100 mandskaber indsendt en ansøgning om at komme med, men der var langt fra alle, som slap igennem nåleøjet. Kun godt halvdelen. Eller 54 for at være præcist. Heriblandt altså de to Trollhättan-produkter.

Inden løbet klargjorde Roy North og Sid Hurrell deres eksemplar på græsset bag pitlanen. I baggrunden ser man den 45.000 liter store tank, der via tyngdekraften leverede brændstof til det centrale tankningsanlæg.

Den ene var svenskejet, den anden britisk. Bag den britiske stod Roy North og Sid Hurrell, og specielt sidstnævnte er et navn, som vækker genkendelse i såvel danske motorsportskredse, som i Saab-kredse. Sid Hurrell havde to år tidligere været i Danmark, hvor han på Roskilde Ring vandt en sportsvognsklasse i en Triumph TR3, og senere kastede han sig over tuning udviklede de såkaldte SAH-tuningsdele, der blev monteret på mange V4-motorer hos de 96-ejere, som ville gøre deres eksemplarer hurtigere.

Netop de tre bogstaver gik igen på det eksemplar, som North og Hurrell deltog med. For deres Saab 93 Sport var nemlig indregistreret, og dengang var det ganske nemt at få sjove nummerplader i Storbritannien. SAH130 stod der på fronten af bilen, som i starten var grå, men som angiveligt efter ankomsten til Le Mans blev malet enten mørkeblå eller grøn.

Den svenske Saab 93 var monteret med vandrette refleksmærker, så de hurtige Ferrarier og Aston Martiner nemmere kunne spotte den ned ad langsiden om natten.

Årsagen var den anden Saab, som var tilmeldt. Det eksemplar, som Sture Nottorp og Gunnar Bengtsson skulle køre, var nemlig også grå – den originale Pearl Grey GY1 ifølge datidens farvekort. Og i øvrigt også indregistreret. 0A2560 stod der på bilen, og ligesom på den britiske søsterbil var nummerpladen ikke et stykke monteret blik, men derimod et malet felt på bilen.

Men det var ikke den eneste modifikation, som var fortaget på bilerne. Der var flere. Eksempelvis havde Rolf Melde og Rune Bertilsson bistået Sture Nottorp og Gunnar Bengtsson med at modificere deres. Alt overflødig møblement var fjernet. Stemplerne blev poleret og tre Solex-karburatorer blev modificeret, så der kom 65 hestekræfter ud af den 748 cm3 stor motor, der gjorde, at bilmodellen blev indplaceret i GT-klassen for biler mellem 501 og 750 cm3. Her bestod modstanden af fem franske DB-sportsvogne bygget af makkerparret Deutsch og Bonnet og alle monteret med Panhard-motorer.

Men modifikationerne på bilerne stoppede ikke her. Der blev også monteret en speciel tank på lidt mere end 80 liter med en stor, central påfyldningsstuds lige under bagruden. Så var det nemt at tanke bilen, og så kunne man holde antallet af tankstops nede. Netop det var – og er stadig – vigtigt. Essensen i langdistanceløb er jo, at de vindes på banen, men tabes i pitten.

Kun i 1959 har Saab-navnet prydet et deltagerskilte ovenover pitten ved et 24-timers løb på Le Mans.

Tilbage i 1959 foregik starten stadig i form af det, der benævnes som den traditionelle Le Mans-start. Her blev bilerne linet op i en slags skråparkering på den ene side af banen, og på den anden side var deres første chauffører linet op. Og da den franske trikolore faldt, sprintede kørerne så over asfalten, sprang ind i bilerne og kørte afsted. For Saab-kørerne skulle fordøren dog først åbnes, og her havde 93-modellens kidnapperdøre dog en lille fordel om end det måske kun var et sekund, der var sparet i forhold til en traditionel åbning. Men afsted gik det. Dog kun kortvarigt for Sture Nottorp, for snart begyndte det grå eksemplar at sprutte, hakke og til sidst stoppe. Han havde glemt at tænde for den elektriske benzinpumpe. Men da den fejl var rettet, gik det ellers derudaf, og først efter 32 omgange kom svenskeren i pit for at tanke. Godt 430 kilometer var tilbagelagt på en tankfuld, hvilket var lidt mere end fem kilometer på en liter.

Knapt så strygende gik det på dette tidspunkt for den anden Saab 93. Briterne havde i øvrigt også fået større tank i deres bil, men det var åbenbart også lidt en midlertidig løsning ligesom bemalingen. Da de havde fundet ud af, at originaltanken ikke var særlig stor, transplanterede de tanken fra en Austin A40 for at få mere kapacitet. Men det var ikke det eneste problem, de havde. Hen på aftenen efter fem timers kørsel og 35 tilbagelagte omgange måtte d’herrer North og Hurrell nemlig trække sig ud af løbet, da der var brændt hul i et af de tre stempler i motoren.

Men det svensk anmeldte eksemplar fortsatte dog. Ikke helt ufortrødent, for der var også et par ting, der skulle gøres. Tændrørene blev eksempelvis rutinemæssigt udskiftet, leddene i kraftoverførslen blev masseret og et defekt generatorbeslag blev repareret. Men grundlæggende kørte bilen og fik det ternede flag at se.

Starten er gået til det udmarvende 24-timers løb, og røgsignalerne gjorde det nemt at identificere de to totaktere i feltet.

Nogen sejr blev det ikke til. I GT-klassen var der to DB-Panhard-sportsvogne, som sluttede henholdsvis 26 og 15 omgange foran Sture Nottorp og Gunnar Bengtsson, som generelt blev nummer 12. Og sidst. For ingen andre mandskaber blev klassificeret.

Men selv om den grå Saab 93 Sport med startnummer 44 altså lukkede og slukkede, så var præstationen faktisk ganske imponerende.

Ned ad den fem kilometer lange langside – Les Hunaudières – nåede bilen op på sin maksimumfart på 165 km/t, men der skulle jo også styres og drejes, bremses og accelereres. Det kostede alt sammen fart, men alligevel fik Sture Nottorp og Gunnar Bengtsson tilbagelagt 232 omgange i løbet af de 24 timer svarende til en distance på 3.123 kilometer og en snitfart på 130 km/t. Til sammenligning opnåede den vindende Aston Martin et gennemsnit på 181 km/t.

Det var de to eneste tilfælde af Saab-racere i det moderne Le Mans – hvis man altså lige ser bort fra de seneste forsøg med Spyker C8-modellerne. Men det rigtige Saab-navn er dukket op igen på banen 200 km sydvest for Paris.

Ved 2008-udgaven af Le Mans Classic – en weekend med race for de biltyper, som tidligere har været med i det rigtige løb – stillede den svenske trio Fredrik Tornerhielm, Bo Lindman og Göran Dahlen op i en replika af Nottorp og Bengtssons 1959-bil. En replika, der var bygget op på baggrund af input fra Rune Bertilsson, der havde været med til at lave den originale!

Artiklen “Saab 93 på Le Mans” blev i sin oprindelige udformning første gang offentliggjort i Saab Klub Danmarks klubblad 9’eren, nr. 2, juli 2014 s. 8-11.

Tags: ,

Copyright © 2012-2018 Bilsports historie.dk All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.2, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.5, from BuyNowShop.com