Som brødre vi dele…
”Som brødre vi dele …” sådan lyder et gammelt ordsprog. Men hvordan er det lige med fortsættelsen?
”… jeg tager det hele!”
Den endelse kan jeg vist godt tilslutte mig, selv om jeg rent biologisk er enebarn og hverken har halvbrødre eller halvsøstre. Men jeg har alligevel oplevet en del brødrepar indenfor motorsporten, og skal jeg være ærlig, så har de voldt mig mange problemer.
Faktisk lige fra starten af min karriere som speaker – eller det, som tv-folk nedsættende betegner som stadionspeaker. Men de skulle bare vide, hvilk udfordringer, man har på banen. Her er der kontant afregning og ikke noget med syv mails med kritik, når man er kommet hjem efter at have siddet nogle timer i en OB-vogn og snakket løs. Det er nu og her, det sker.
Bilen var ens. Kørerdragterne var ens. Efternavnene var ens. Hvorfor brokkede de sig så?
Jeg kan præcis datoen for min speakerdebut. Det var 19. juni 1994. Stedet var Ring Djursland og jeg plabrede løs om en gul Reynard 83SF på banen og fortalte om, at det var den unge, debuterende Henrik Nymark, som havde haft et godt debutløb måneden inden på Jyllands-Ringen og gjorde det så og så godt i sit næste løb. Indtil selvsamme Henrik Nymark flåede døren til speakerboksen op og råbte: ”Det er ikke mig, der kører i dag. Det er Flemming.”
Den gule bil var en delebil.
Fandt jeg ud af.
Men der gik lige så mange sekunder, inden jeg fik samlet underkæben op, at det ville mest fair at opregne den forbrugte tid i minutter. Eller brøkdele deraf.
Udenfor den gule Reynard kunne jeg godt se forskel. Men med hjelm på … så var det svært.
Den havde jeg ikke set komme. Specielt fordi Henrik og Flemming havde samme køredragt på og en hjem i samme design (læs: kridhvid).
Men de er ikke de eneste, som har givet mig problemer under mine speakeropgaver. Tommy og Michael Schröter gjorde det også – og deres forældre Mary og Ernst havde ikke gjort det lettere ved, at Tommy og Michael er tvillinger. Men det gik.
Værre var det med Mike og Pierre Legarth. De kørte lige pludselig begge to standardvognsrace i NOSSCAR-klassen, og … ja, dem fik jeg også byttet rundt på. Det udløste et læserbrev fra Pierre Legarth i januar-nummeret af DASU’s medlemsblad Autosport i 1999.
Pierre Legarth lagde ikke fingrene imellem: “Gi’ Morten Alstrup en klaphat”. Den bemeldte hovedbeklædning har manden bag bilsportshistorie dog ikke modtaget endnu…
”Gi’ Morten Alstrup en klaphat og send ham til en fodboldkamp – han kan umuligt vide mindre om fodbold end om motorsport.”
Pierre gav mig aldrig den klaphat, som han havde lovet mig i sit læserbrev, men vi har grinet en hel del af situationen siden!