Giancarlo Martini – 1947-2013
Et par dage før påske fik jeg en mail fra folkene omkring det nu hedengangne Formel 1-team Minardi (det som i 2013 hedder Scuderia Toro Rosso). Mailen indeholdt en kort konstatering af, at Giancarlo Martini var gået bort i en alder af 66 år.
I en alder af 66 år er Giancarlo Martini gået bort.
Hvem er det, tænker de fleste læsere på siden, og jeg skulle da også lige have sporetmig ind på, om det var den Giancarlo Martini, jeg tænkte på. Og det var det.
Det var Pierluigi Martinis onkel, men ligesom sin nevø kørte Giancarlo Martini også Formel 1-løb. Selv om man ikke kan finde en linje om ham på forix.com og andre hjemmesider, som har helliget sig data og fakta om bilsportens eliteklasse. For det var ikke VM-løb, han kørte, men derimod ikke-mesterskabsløb, og det var ikke bare i et hvilket som helst mærke.
Det var bag rattet af en Ferrari. Som privatkører.
Giancarlo Martini var noget så usædvanligt som privatkører i Formel 1 i en Ferrari. Her skudt under træningen til Race of Champions på Brands Hatch i 1976.
Gian Carlo Minardi stod nemlig i midten af 70erne bag først Scuderia del Passatore og siden Scuderia Everest. Netop disse teams kørte Giancarlo Martini for, og i 1973 vandt det italienske mesterskab for Scuderia del Passatore i Formula Italia – støvlelandets svar på tidens Formel Ford – og under navnet Scuderia Everest kørte Giancarlo Martini og teamet i Formel 2 i en række år.
Men det lykkedes også at få Ferrari til at stille en 312 T2-model til rådighed til enkelte af de ikke-mesterskabsløb i Formel 1, som dengang stadig fandtes parallelt med VM-løbene. Bl.a. Race of Champions på Brands Hatch i 1976, hvor Giancarlo Martini imidlertid ikke kom til start, da bilen blev for hårdt beskadiget under tidtagningen. Fire uger senere var han med ved International Trophy på Silverstone, hvor han blev nummer 10.
Giancarlo Martini var i en årrække tilknyttet Scuderia Everest, hvorfra der kunne trækkes en lige linje videre gennem Minardi-teamet til nutidens Scuderia Toro Rosso.