About admin

Posts by admin:

20 års motorsportshistorie på tryk

Posted by admin on 1 October, 2020 in Baner, Biler, Løb |

I slutningen af 2019 blev Danish Thundersport Championship kørt i garage. Efter 20 sæsoner var det slut med den løbsserie, som i 1999 så dagens lys under navnet Dansk Touringcar Challenge.

Det hele tog sin begyndelse en junidag i 1998. Hvilken junidag det var, fortaber sig lidt i det uvisse. Men tidspunkt og sted ligger fast.

”Klokken var 16.45 og det skete på motorvej E45 i det nordlige spor rundt om Skanderborg,” siger Morten Alstrup. ”Jeg husker det tydeligt. Jeg var på vej hjem fra mit arbejde i Vejle til min bopæl i Lystrup. Peter Elgaard havde bedt mig om et møde. Jeg havde gennem et par år lavet pressearbejde omkring arrangementerne på Jyllandsringen. Kan du komme med en plan for, hvordan vi kan få bedre pressedækning af løbene på banen? var meldingen fra Peter.”

”Jeg havde i flere dage tænkt og tænkt. Hvad skulle planen være? For jeg mente, at jeg gjorde det rigtige. Men jeg kendte også Peters kontante og direkte stil. Han gad ikke høre en halvkvædet vise, hvor jeg forsøgte at sælge gammel vin på nye flasker. Så der skulle være klar tale til mødet. Men den eftermiddag på E45 slog det mig Havde vi det rigtige produkt? spurgte jeg mig selv.”

Lige så hurtigt spørgsmålet blev stillet, kom svaret. Og det var et klart nej.

”Jeg kaldte det ProAm,” fortæller Morten Alstrup. ”Vi havde på daværende tidspunkt vel 5-6 proffer i udlandet, og en stribe gode, hurtige folk på de danske baner, som stort set ingen kendte. Min tanke var klar: kan vi ikke hive udlandsprofferne hjem og lade dem være en del i en ny klasse, hvor de kæmper mod de bedste hjemlige amatører? Og dermed trække dem frem i rampelyset? Sådan som det var sket med superligaen i fodbold.”

Det var sådan, det hele startede, da Peter Elgaard – der blev DTC-promotor – og Morten Alstrup – manden bag bilsportshistorie – satte sig sammen første gang.

Resten er som bekendt historie. I hvert fald for mange, for DTC-serien satte helt nye standarder indenfor dansk motorsport.

I efteråret 2019 havde Peter Elgaard og Morten Alstrup atter et arbejdsmøde. DTC-seriens historie skulle skrives og fortælles. Og det er den nu blevet.

I DTC – Fra start til målflag kan man læse hele historien. Fra da Jesper Sylvest i 1999 i sin Peugeot 306 tog sin første titel til Kasper H. Jensen i 2019 skrev sig ind i historien som den sidste mester. Bogen sætter fokus på en lang række temaer og tendenser gennem de 20 sæsoner og fortæller nogle af de historier, som først nu kommer frem i lyset. 20 år i overhalingsbanen.

Det er blevet til 400 sider med 838 illustrationer. Bogen kan bl.a. købes hos de danske boghandlere fra mandag den 26. oktober.

Aage Buch-Larsen – 1940-2020

Posted by admin on 2 June, 2020 in Alle, Baner, Klubber, Personer |

Den tidligere flerdobbelte Danmarksmester og Roskilde Ring-veteran Aage Buch-Larsen er gået bort få dage inden sin 80 års fødselsdag. Aage Buch-Larsen begyndte sin karriere i bilsporten bag rattet af en Volkswagen på Roskilde Ring i 1961, men allerede samme år skiftede han til en Hillmann Minx magen til den, Jørgen Nielsen kørte. Bil- og mærkeskift […]

Tags: , , , , , ,

Bruno Tikøb – 1941-2017

Posted by admin on 11 December, 2017 in Baner, Personer |

Den tidligere klasserepræsentant og løbsleder på Ring Djursland, Bruno Tikøb, er død i en alder af 76 år. Bruno Tikøb kom ind i bilsporten i midten af 70erne, hvor det var Formel Ford 1600-klassen, som fangede hans interesse. Her blev han hurtigt talsmand for kørerne, og det var ham, som på kørernes vegne forhandlede med […]

FDM Jyllandsringens historie – del 1

Posted by admin on 31 March, 2016 in Alle, Baner |

FDM Jyllandsringen kan i år fejre sin 50 års fødselsdag. Eller jubilæum om man vil. FDM har i den forbindelse producere fire videoer i samarbejde med manden bag bilsportshistorie.dk – Morten Alstrup – der også er med til at fortælle om banens historie. Vi bringer her den første af de fire jubilæumsvideoer.

Tags: , ,

Nu er de blevet historiske

Posted by admin on 26 March, 2016 in Alle, Baner, Personer |

Jason Watt. Jan Magnussen. Tom Kristensen. De var anden generation, når det gælder danske asfaltbanekørere med internationalt succes. De første var den sønderjyske trio John Nielsen, Kris Nissen og Kurt Thiim (så er det sat på plads…). Hvor Nielsen, Nissen og Thiim skabte grundlaget, så byggede Watt, Magnussen og Kristensen videre på det. DR2 har […]

Erik Carlsson 1929-2015

Posted by admin on 27 May, 2015 in Baner, Personer, Vejsport |

Han var ikke dansker, men der var danskere som for halvtreds år siden oplevede ham på dansk grund i et af tidens største bilsportsarrangementer. Nu er han her ikke mere. Erik Carlsson. Alias ”Carlsson på taket”, som var det kælenavn, han tidligt havde fået i sit hjemland. Erik Carlsson var et af Skandinaviens hvis ikke […]

Tilbageblik på noget, som ikke kunne ske i dag

Posted by admin on 14 May, 2015 in Alle, Biler, Løb |

I gode gamle dage. Ja, det er nok en af de mest forslidte fraser hvis ikke den mest forslidte i historiske fortællinger, men om den passer? Næppe. I hvert fald ikke rent sikkerhedsmæssigt. Der var en gang, hvor der ikke gik en weekend, uden at man mandag morgen kunne åbne et af de store landsdækkende […]

Ny vinkel på alle tiders klassiske racerfilm

Posted by admin on 12 May, 2015 in Alle, Baner |

Enhver ungersvend …. nå, nej, det kan de besøgende på bilsportshistorie.dk nok næppe betegnes som … men så dem, der var unge i halvfjerdserne vil huske en af de vel nok bedste racerfilm gennem tiderne. Hvis ikke den bedste. Vi taler ikke om Green Jacket eller Days of Thunder. Ej heller om den anmelderroste Rush […]

En af de første – Honda Civic

Posted by admin on 6 April, 2015 in Alle, Biler, Personer, Vejsport |

Sagde man i 2012 Honda og dansk rally, tænkte de fleste på Anders Rygaard/Henrik Skott, der tog DM-guldet i 2WD-gruppen. Sagde man Honda og dansk rally 30-35 år tidligere, tænkte de fleste på Henning Christensen/Peer Glad. Dengang havde de stor succes med den første udgave af den lille japaner, som kom til Danmark i midten […]

Saab 93 på Le Mans

Posted by admin on 27 January, 2015 in Alle, Baner, Biler, Løb |

1959 var et markant motorsportår. Specielt når det gjaldt Les Vingt-Quattre Heures du Mans – det legendariske 24-timers løb på den godt 14 kilometer lange landevejsbane ved den vestfranske provinsby Le Mans, som jo nu om dage er en stor danskerbegivenhed takket være folk som John Nielsen, Jan Magnussen og ikke mindst Tom Kristensen. Men […]

Tags: ,

Copyright © 2012-2021 Bilsports historie.dk All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.2, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.5, from BuyNowShop.com