En sprittusch var firsernes Facebook

Posted by admin on 20 February, 2013 in Alle, Baner, Biler |

I det herrens år 2013 rynker den ældre generation i den grad på næsen af den yngre generation – nej, de yngre generationer – når disse giver udtryk for deres holdninger på twitter og Facebook.

”Hvor er det smagsløst!” og ”Har de ingen pli?” hører man dem ofte sige. Ikke på nettet, men i det offentlige rum, for på nettet er de gamle jo ikke.

Men hvor meget bedre var de egentlig selv i kampens hede?

“Jamen, altså. Lad mig da lige ryge færdig, inden jeg fortæller historien!” Firsernes svar på Flyttemand Olsen – Arne Østergaard fra Brabrand – gør klar til et løb i Toyota Corolla Cuppen 1987, hvor hans bil måske ikke er blevet rettet op for buler, men hvor der er kommet navn på den skyldige.

Ikke meget. I hvert fald ikke at dømme efter fotoet fra dette løb på Jyllands-Ringen. Det er taget ved banens sidste løb i 1987, hvor deltagerne i Toyota Corolla Cuppen var på vej ud på banen. Og der var åbenbart noget, som den tidligere FF1600- og FF2000-kører Arne Østergaard var utilfreds med hos en af sine konkurrenter. For en OL-bule var ikke noget, som blev uddelt af den olympiske komité, men snarere af konkurrenten Otto Larsen (ikke at forveksle med Corami-bagmanden af samme navn).

Sprittuschen var åbenbart firsernes svar på Facebook. Ligesom en Cecil nok var forgængeren for en energidrik.

Copyright © 2012-2024 Bilsports historie.dk All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.2, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.5, from BuyNowShop.com