En tradition går på hæld

Faste læsere af Veteran Tidende vil vide, at det er den motorsportslige side, der har min største interesse, når det gælder dansk historie på fire hjul. Det er det, jeg kan lide at skrive om og ikke mindst grave i. Efterhånden synes man, at man er bekendt med det meste, men af og til dukker der emner op, som i historisk sammenhæng er oversete.
Et af disse emner stødte jeg på for godt et år siden, da jeg var i gang med at researche min seneste bog De Ti Gyldne År. Emnet er Nisserallyer og anledningen var, at formanden for Djurslands Motor Klub Autosport kontaktede mig for at gøre mig opmærksom på, at klubbens Nisserally i 2009 ville blive kørt for 50. gang.
Det aktuelle jubilæum var desværre lidt for tidligt til at komme i bogen, men da den dækkede årene 1998-2008 kunne jeg jo så omtalte jubilæet i forbindelse med den 40. udgave af løbet i 1999. Men det runde jubilæum i år var for fristende til bare at lade ligge, så jeg fik fat i nogle af klubbens scrapbøger, og det var interessant og spændende læsning.

Sådan blev der i Dagbladet Djursland slået på tromme for den sjette udgave af Djurslands Motor Klub Autosports nisseløb. Foto: Djurslands Motor Klub Autosports arkiv.
Nisserallyer – eller nisseløb som de også blev kaldt – dukkede i stor stil op i slutningen af halvtredserne og starten af tresserne. I kraft af, at den nye færdselslov fra 1955 atter tillod bilorienteringsløb, blomstrede det frem med klubber i hele landet, som i vinterhalvåret afholdt den ene kursusaften efter den anden efterfulgt af små og korte prøveløb. Tilstrømningen var faktisk rimelig stor. I januar og februar 1958 afholdt Automobil Sports Klubben på Fiskebæk Hotel i Nordsjælland således to kursusaftner, der samlede 500 nybegyndere (hvilket er næsten dobbelt så mange som antallet af aktive bilorienteringskørere i dag – i hele landet…).

Der kunne godt være kø ved posterne, når deltagerne skulle have stemplet deres kontrol som her ved løbet i 1968. Foto: Djurslands Motor Klub Autosports arkiv.
Nisserallyerne var til dels også tiltænkt som en rekrutteringsaktivitet. Mens bilorienteringskurserne ofte blev afholdt på hverdagsaftnerne, hvor det var det mandlige familieoverhoved, som enten alene eller sammen med en arbejdskollega drog af sted, henvendte de sig til hele familien. Nisserallyer fandt typisk sted en søndag i advent, og den traditionelle orientering var sat i baggrunden til fordel for opgaver, hvor børnene også kunne være med. En af opgaverne kunne eksempelvis være, at de skulle tælle antallet af vejskilte mellem to kontrolposter. Andre gange var der tale om regulære poster. Men så havde nissen blot været på spil og flyttet den til en lade eller en lokal autoophugger, hvor deltagerne måtte lede efter den.

Skal man dømme efter dette billede, der er taget ved en kontrol mellem landsbyerne Emmelev og Rimsø, var det biler af italiensk og britisk herkomst, som djurslændingene svor til i 1970. Foto: Djurslands Motor Klub Autosports arkiv.
Men Nisserallyerne kunne også have med velgørenhed at gøre. Det gjorde sig således gældende i Djurslands Motor Klub Autosports tilfælde. Her besluttede man sig nemlig for, at alle startpengene skulle gå ubeskåret til julearbejdet i Grenå, og efter premiereudgaven den 13. december 1959 kunne man aflevere en check på 250 kroner, svarende til de ti kroner, som hvert af de 25 hold havde indbetalt i startgebyr.

De mange bilsportsklubbers nisserallyer blev arrangeret for at få hele familien til at prøve kræfter med bilorientering. Alligevel var det kun Aksel Friis, som Dagbladet Djursland valgte at afbillede med begge pokaler, selv om han i 1972 sammen med sin hustru, Klara Friis, havde vundet den såkaldte borgerklasse for nybegynder i sin Opel Rekord. Hustruen nævnte avisen ikke engang af navn… Foto: Djurslands Motor Klub Autosports arkiv.
Deltagerne fik nu også noget for pengene. I Djurslands Motor Klub Autosports første løb var der således ”skænket to automobildæk fra Henley autogummi”, men siden voksede præmierne. Dels var der pokaler, som bl.a. Dagbladet Djursland stod bag, dels et sammensurium af gaver som motorolie og ekstralygter til bilen, som forskellige værksteder i Grenå-området havde skænket. Den mest berømte præmie, som blev udsat, var dog den kølergrill fra en Rolls Royce, som mærkets tidligere importør Lars Bang udsatte som vandrepræmie. Men den forsvandt pludselig…
I takt med at familien Danmark blev motoriseret, steg både antallet af nisserallyer og antallet af deltagere. Op gennem tresserne steg deltagerantallet populært sagt år for år. For Djurslands Motor Klub Autosports vedkommende nåede det et foreløbigt højdepunkt med 188 startende familier i 1970. Året efter var det tal faldet til 116, men her havde man også sat startgebyret op fra 10 til 15 kroner. En stigning på hele 50 %.

Selv om hastighed aldrig har spillet en rolle i et Nisserally, kunne Djurslands Motor Klub Autosport ikke undlade at lade kørernes evner bag rattet af bilen få en afgørende betydning. Her er det en Ford Cortina II-kører, som i 1976 bliver forsøgt parallelparkeret så langt fra kantstenen, at det udløser tæt ved 50 centimeters strafpoints. Foto: Djurslands Motor Klub Autosports arkiv.
Deltagerantallet på de 188 familier i 1970 blev dog siden passeret med 216 familier som det absolutte maksimum i 1977. Siden da har deltagelsen i Nisserallyet på Djurslands næsetip været for nedadgående, hvilket også har været tilfældet for tilsvarende løb landet over. I 1994 nåede man for første gang siden tresserne ikke op på et trecifret deltagerantal, og i det nye årtusinde har man kun en gang haft mere end 50 deltagere. Det er også årsagen til, at 2009-udgaven bliver det 50. og sidste løb.

Rallynissen har gemt sig indenfor en radius af 30 meter fra skiltet. Men hvor? Situation fra Djurslands Motor Klub Autosports Nisserally i 1988. Foto: Djurslands Motor Klub Autosports arkiv.
De læsere af Veteran Tidende, der er stærkest i tal, undrer sig sikkert over, at årets udgave er nummer 50 og ikke nummer 51, når nu det første løb blev kørt i 1959. Men det er der også en forklaring på. 1973-udgaven blev nemlig slet ikke kørt. Allerede inden forbuddet mod søndagskørsel var en realitet, gjorde brændstofsituationen, at man fra arrangørernes side valgte at afblæse løbet, selv om man måske kunne være kommet uden om forbuddet ved at køre løbet en lørdag i stedet.
Artiklen “En tradition går på hæld” blev i sin oprindelige udformning første gang offentliggjort i Veteran Tidende nr. 402, december 2009, s. 16-17.