Nationale mestre
Før anden verdenskrig blev de første nationale mestre indenfor den danske bilsport kåret. Groft sagt var der tale om klubmestre, der blev kåret som nationale mestre. Simpelthen fordi Automobil Sports Klubben og Kongelig Dansk Automobil Klub var de eneste organisationer, som i trediverne organiserede bilsportskørere og udskrev mesterskab.
Først efter anden verdenskrig opstod Dansk Automobilsport Union, der til 1950 udskrev sine første mesterskaber. Det var banemesterskaber, som typisk blev afgjort på baggrund af en enkelt løbsdag … eller endda et enkelt løb! I midten af halvtredserne blev banemesterskaberne afgjort over flere afdelinger, men det var også her, at der første gang kunne kåres mestre indenfor vejsporten.
Det var nemlig i 1955, at færdselsloven blev ændret, så det nu var muligt legalt at dyrke vejsport. I 1957 blev det første mesterpar kåret her indenfor det, der dengang hed O/R-sport. O for orientering og R for rally. Det var nemlig en kombination af disse to discipliner, som løbene bestod af. Først i 1964 skete der en opdeling rent mesterskabsmæssigt.
Lidt det samme fænomen oplevede man indenfor banesporten. Man skulle således helt frem til 1972, førend der blev kåret specifikke mestre indenfor henholdsvis asfaltbanesport og jordbanesport. Fra 1950 til 1971 var banemestre blot banemestre. I de første mange år ene og alene på basis af jordbanenløb. I de sidste mange år ene og alene på basis af asfaltbaneløb.
En anden opsplitning i kåringen af national mestre opstod i første halvdel af firserne. Her blev Dansk Automobil Sports Union – som DAU hed nu – en del af Danmarks Idræts Forbund, og det gav dels bilsporten en anerkendelse, dels nogle forpligtelser. Danmarksmesterskaber var ikke længere noget, man kunne strø om sig med rund hånd. Dissee titler – som nu var DIF-Danmarksmesterskaber – skulle kun uddeles til de vigtigste klasser, hvorfor der optrådte en flerdeling af titlerne. Groft sagt var DIF-Danmarksmesterskaber niveau 1. DASU-mesterskaberne var niveau 2, og de såkaldte DASU Cups var niveau 3. Og for at gøre det hele endnu mere forvirrende, var der før og efter DIF-indlemmelsen stribevis af klasser, hvor private som eksempelvis promotorer udskrev mesterskaber. Flere af disse mesterskaber kunne godt have høj sportslig værdi, men ikke altid den officielle blåstempling.
I mesterskabsoversigter, som kan findes her på hjemmeside, oplistet derfor national mesterskaber – ikke Danmarksmestre.