Kunstmaler med Mini
At kunstnere på forskellige fronter er blevet set med Minier, er hverken et nyt eller fremmed fænomen. Flere af Beatles-medlemmerne blev i tressernes London fotograferet bag rattet af den lille bil, og herhjemme er den gamle Gasolin-bassist Franz Beckerlee blevet indehaver af en Cooper-version, der takket være nu afdøde Peter Kyøs store research har vist sig ikke blot at have en lang dansk historie, men også at have været anvendt på de danske racerbaner.
Men der var også en udøvende kunstner, som tilbage i tresserne tyede til Alec Issigonis mesterværk. Og som ikke blot brugte den til at køre til købmanden.
Motorsportskarrieren begyndte med lys i taget og på de mørklagte østjyske veje i orienteringsløb.
En af dem var Knud Horup, som i dag nok er glemt, men som i halvtresserne og tresserne var en fremtrædende dansk landskabsmaler og bygningsudsmykker.
Han var født i 1926 og blev uddannet på først teknisk skole og siden på en malerskole i Sverige. Allerede som 25-årig blev hans meget stiliserede værker for første gang vist frem på en større udstilling, og siden fulgte udstillinger på tidens førende lokaliteter som Charlottenborg og Den Permanente Udstilling i København – steder, der i kunstnerkredse har lige så stor klang som Abingdon og Downton har i Mini-kredse.
Knud Horup var i starten af tresserne en hyppig gæste på træningsbanen ved Hvidsten, hvis kro opnåede ny berømmelse i 2012 med filmen om Hvidstengruppen.
Men Knud Horup havde også en hang til andre skrappe sager end den cellulose, der kunne gøre hans maling en kende tyndere og mere arbejdsom. Han havde også benzin i blodet.
Som så mange andre begyndte han med at køre orienteringsløb. Det var selvfølgelig i en Mini, der med et hul i taget til den dengang nærmest obligatoriske taglampe og et par håndskrevne startnumre på dørene blev gjort klar til brug. Men der skulle mere fart på.
Om Knud Horup selv kunne reparere på Cooperen, vides ikke. Men der var i hvart fald mange, som gav en hånd med.
”Orienteringskørslen har været min hobby gennem længere tid, men der er ikke fart nok over feltet, og saa kom jeg i tanker om, at jeg ville forsøge mig som racerkører,” fortalte Knud Horup i 1962 til Randers Amtsavis. ”Jeg fik licens og debuterede paa Fladbro Speedway. Som ved et under vandt jeg debut-løbet, det var vist nok mere held end forstand, men det gav under alle omstændigheder blod paa tanden.”
Løbet på Fladbro Speedway fandt ikke sted i orienteringsbilen, men derimod en Austin Cooper. Den bil havde Knud Horup fået mulighed for at købe som følge af en – og hold nu fast – afgiftsforøgelse.
”Det lyder maaske mærkeligt, men det er faktisk OMS’en (forgængeren for momsen, red.), der er skyld i, at jeg blev ejer af en racervogn,” sagde Knud Horup videre i interviewet. ”Som følge af den nye vareudgift havde jeg et saa stort salg i juli, at jeg fik raad til at købe min Austin Cooper – og jeg fortryder ikke investeringen.”
Det var gennem salget af sine malerier, at Knud Horup sikrede sig økonomien til sine fritidsinteresser.
Nogen stor racerkører var Knud Horup dog ikke. Det var primært på de jyske jordbaner, at han optrådte med sin Cooper, men han havde alligevel succes på et andet område, nemlig det kunstneriske. Også efter køberne havde vænnet sig til, at hans værker med OMS’en var blevet ni procent dyrere. I hvert fald kunne han senere overtage den Austin Healey 3000, som en anden Mini-kendis – Gunnar Andersen – havde været ejer af.
Hurtigste bil i garagen blev denne Austin Healey.
Udover sine mange malerier nåede Knud Horup i sin professionelle karriere at stå bag udsmykningen af både Aalborghallen og Dronninglund Sygehus. Knud Horup døde i 1973, blot 47 år gammel.
Artiklen “Kunstmaler med Mini” blev i sin oprindelige form første gang offentliggjort i Mini Nyt nummer 1, februar 2014, s. 12-13.
