Tilbageblik på noget, som ikke kunne ske i dag

I gode gamle dage. Ja, det er nok en af de mest forslidte fraser hvis ikke den mest forslidte i historiske fortællinger, men om den passer? Næppe. I hvert fald ikke rent sikkerhedsmæssigt. Der var en gang, hvor der ikke gik en weekend, uden at man mandag morgen kunne åbne et af de store landsdækkende dagblade og læse om et eller flere dødsfald i et stort internationalt løb.

Klar på startrampen i Brescia. Få sekunder før klokken 7.22. Det var nemlig det starttidspunkt, hvor Stirling Moss og Denis Jenkinson blev sendt afsted (foto: Daimler).,
Mille Miglia var et af dem. Fra 1927 til 1957 blev der kørt race på offentlige veje i Italien. Godt nok afspærrede, men med en rute over mille miglia – tusinde mil altså 1600 kilometer – gik det af og til galt, og det blev dette løbs endeligt.
Men Mille Miglia kendes også for noget positivt. Den helt fantastiske præstation, som Stirling Moss leverede i 1955-udgaven af løbet, som han vandt i en tid på ti timer og syv minuter. Tænk over det. Det er en snitfart på godt 160 km/t. I et løb over ti timer. Og på afspærrede veje.
Petrolius har lavet en semidokumentar om løbet – og om flere kendte langdistancekøreres tilbage på denne type.