Verdens første racerbane fejrer 100 år

Det er ikke bare de mange bilmærker, der i disse år kan fejre de helt store jubilæer. Også på det sportslige område er der masser af jubilæer, hvor tallene 75 eller 100 indgår. I 2006 var det 100 år siden, at det første Grand Prix blev kørt, og i år har man oplevet de 75. udgaver af både Rallye Monte-Carlo og 24 timers løbet på Le Mans. Den 6. juli 2007 var det så blevet tid til endnu en motorsportshistorisk mærkedag. Den dag var det nemlig 100 år siden, at det første løb på verdens første permanente racerbane, som var bygget til formålet, blev kørt.
Banen var Brooklands sydvest for London, og at den blev en realitet skyldtes en kombination af en britisk velhaver og den meget restriktive engelske motorlovgivning på daværende tidspunkt. Under et vinterophold i Sydfrankrig i 1901 oplevede Hugh Locke King et landevejsløb, og her undrede han sig over, at der ikke var nogen engelske køretøjer med. Men den nationale hastighedsbegrænsning på 20 miles i timen (32 km/t) på alle landets veje satte en effektiv stopper for udvikling af engelske biler, og det besluttede Hugh Locke King sig for at gøre noget ved.
Hugh Locke King var en mand, der var fascineret af fremskridtet og de nye teknikker og opfindelser, som dukkede op ved starten til det nye århundrede. Han besad et store hedeområde kaldet Brooklands, der lå langs floden Wey ved byen Weybridge og som havde jernbanen mellem London og Southampton som nærmeste nabo. Her igangsatte han arbejdet med at bygge en 4,4 kilometer lang racer- og testbane, som i første omgang ikke var planlagt at skulle have hævede sving. Men da beton i disse år var dukket op som et nyt materiale, var Hugh Locke King hurtig med på ideen med at anvende det til at skabe de specielle hævede sving, som skulle blive banens varemærke.

Dario Resta (3) og J. E. Hutton (9) besætter de to første pladser i et løb den 5. august 1907 på Brooklands. Foto: Daimler Heritage.
Selve banen fik et nærmest pæreformet forløb (noget som faktisk gik igen i den første version af Roskilde Ring fem årtier senere), hvor der var to store sving. Det mindste havde en radius på 1000 engelske fod og blev kaldet Home Banking, da den lå tættest på Brooklands, men senere skiftede den navn til Members Banking. I det sydvestslige hjørne fandt man det største sving, Byfleet Banking, der var opkaldt efter landsbyen her, og dette sving havde en radius på 1550 engelske fod, og at der var tale om en racerbane af anseelig størrelse, understreges af, at banen var 30 meter bred.
De første løb blev kørt den 6. juli 1907, og fra starten var det forholdsvis korte løb, man afviklede, ligesom der ofte var tale om handicaps, da bilerne jo endnu var meget forskellige. Der opstod hurtigt et specielt miljø på Brooklands, der snart fik mottoet The right crowd, but not crowded.
Medvirkende hertil var, at motorsporten jo var ny i England, og derfor hentede man på mange måder stor inspiration fra galopsporten. Banen fik således en decideret opløbsstrækning på inderkredsen i stil med det, man oplevede ved hestevæddeløb, mens man overtog begreber som paddock til det område, hvor bilerne opholdt sig mellem løbene, ligesom de i begyndelsen slet ikke havde startnumre. Tilskuerne, der i øvrigt kunne spille på resultaterne hos bookmakerne på banen, kunne derimod kende forskel på kørerne ved, at de havde forskellige farver tøj på ligesom jockeyerne fra galopbanen.
Det var ikke kun autobilismen og motorsporten, der fascinerede Hugh Locke King. Den spirende flyvning havde også hans interesse, og det var derfor meget naturligt, at han i 1908 lod den blot anden lufthavn i Storbritanien opføre på området, hvilket førte til en række parallelle aktiviteter på området, som på sigt førte til dens endeligt som racerbane. Flyproducenter som Vickers, Sopwith og Blériot flyttede snart ind på området, hvor de opførte værksteder og begyndte fabrikation af fly og komponenter til dem.
Gennem årene blev der også foretaget tilføjelser til den oprindelige ovalbane. I 1909 opførte man en decideret testbakke, hvor man kunne afprøve bilerne evner til at klare en kraftig hældning, og i tyverne begyndte flere af løbene på Brooklands at ændre form. I 1921 havde Junior Car Club kørt sit første løb over 200 miles (320 km/t), hvilket var det hidtil længste i landet, og i 1925 begyndte klubben også at køre løb, der mindede mere om landevejsløbene på kontinentet, idet man opsætte chikaner, ligesom man begyndte at udnytte de forskellige veje, der var blevet anlagt på inderkredsen. Dette var medvirkende til, at RAC i 1926 og 1927 udskrev et britisk Grand Prix på banen, men der var ikke tale et løb af den helt store kaliber, og da den internationale Grand Prix-sport anført af Auto Union og Mercedes endelig i midten af trediverne gæstede England, skete det på landevejsbanen Donington Park.

En gruppe mekanikere er i gang med at få liv i L.C. Cupid Homesteads Benz under et rekordforsøg kort før jul 1913 på Brooklands. Foto: Daimler Heritage.
Løbene på det hævede baneforløb forblev en britisk aktivitet, men det var så sandelig også en aktivitet, der var stor prestige i. John Cobb fik således fremstillet en specialbygget racerbil, den såkaldte Napier-Railton, der udover at blive brugt til hastighedsrekorder også blev indsat på Brooklands. Bilen havde en 24 liter store flyvemaskinemotor, og med den tilbagelagde John Cobb den 7. oktober 1935 banen på 1 minut og 9,44 sekunder, hvilket gav en gennemsnitsfart på 230,76 km/t. At det var noget af en prøvelse for John Cobb dokumenterer datidens fotografier, hvor man ser den 1,4 tons tunge racerbil hoppende fra bump til bump på den efterhånden ujævne Byfleet Banking.
I trediverne skiftede Brookslands-banen ejer, og det betød, at flyvemaskineproducenten Vickers Armstrom kunne udvide sine aktiviteter. De blev under anden verdenskrig så omfattende, at det gik ud over banen, som flere steder blev gennembrudt. Efter krigen stod det derfor klart, at motorsport aldrig ville vende tilbage til Brooklands, men visse dele af banen og dens stejlkurve er faktisk stadigvæk bevaret som et uofficielt monument om et tid, der var.
Mere Brooklands
På Google Earth kan man stadig fornemme omridset af banen. Man finder den ved at søge efter ”Brooklands, West Moseley, Surrey, UK” eller positionen 51o21’07.03” N – 0o27’59.46” W.
På området findes i dag bl.a. Brooklands Museum, hvor man bl.a. kan opleve godt 30 fly med relation til flyvningens historie over Brooklands, samt en rækk biler med den berømte Napier-Railton som kronen i samlingen. www.brooklandsmuseum.com
I fotobogen ”Autodrome” har S.S. Collins og Gavin D. Ireland opsporet resterne af ni mere eller mindre berømte europæiske racerbaner, som ikke længere er i brug. En af banerne er Brooklands. ISBN 1-904788-31-9.
Artiklen “Verdens første racerbane fejrer 100 år” blev i sin oprindelige udformning første gang offentliggjort i Veteran Tidende nr. 373, juli 2007, s. 40-41.