Volvo – Jubilar med sen motorsportsstart

Den 14. april 2007 kan Nordens ældste overlevende bilmærke fejre sit 80 års jubilæum. Det er naturligvis Volvo, vi taler om – mærket, der oprindeligt var tiltænkt at skulle sidde på et kugleleje, da det var SKF, som i sin tid registrerede det. Men det kom aldrig så vidt. Faktisk lå varemærkeregistreringen henlagt i en skuffe i ni år, inden den endelig kom i brug, og da var det på en bil, som bar betegnelsen PV4, men som mere blev kendt underkælenavnet Jakob.

Men ligesom med ibrugtagelsen af varemærket skulle der også gå lang tid, inden Volvo for alvor gjorde sit indtog i motorsporten. Faktisk er det kun i godt to tredjedele af mærkets historie, at motorsporten har spillet nogen væsentlig rolle. Og det endda med flere afbrydelser undervejs.

Igangsætteren var PV444-modellen, men da man endelig kom i gang, skete det på flere fronter, nemlig både rally og baneløb.

Meget naturligt var det de svenske kørere, der førte an, og her var der specielt en, som var meget central. Gunnar Andersson. Takket være en række topresultater kørte svenskeren sig frem til Europamesterskabet i rally, og at den rundryggede Volvo var meget velegnet til de hårde belastninger, beviste en anden af hans landsmænd året efter. Her lykkedes det nemlig Ewy Rosqvist at vinde damernes klasse i selvsamme mesterskab, hvor hun dog kørte i den nyere 544-model.

Gunnar Anderssons succes var i øvrigt medvirkende til, at han i 1962 blev tildelt det overordnede ansvar, da Volvo oprettede sin egen motorsportsafdeling. Men selv om svenskeren nu skulle tage sig af det administrative arbejde, så fik han stadig tid til at sætte sig bag rattet. Og det var ikke bare enkeltstående løb, han kørte. I 1963 blev det atter til en fuld EM-sæson, hvor han sluttede året af med at genvinde mesterskabet.

Med tiden begyndte Volvo PV544-modellen også at vinde i rallysporten i Danmark. I 1961 kunne Ejvind Jensen og Robert Christian­sen vinde seniormesterskabet i OR-disciplinen, da orienteringsløb og rally på det tidspunkt stadig var en fælles sportsgrene, som først i 1964 blev opdelt.

Herhjemme var det rallykørere som Henning Henriksen og Carl Syberg, der var de mest fremtrædende 544-chauffører på hastighedsprøverne. I 1964 blev Henning Henriksen sammen med makkeren Henning Kobberø-Hansen de første ’rene’ rallymestre, mens Carl Syberg samme år vandt første udgave af det dansk-tyske storrally, Rallye Baltic, hvor han havde Steen Schrøder i observatørstolen.

På banerne var først PV444- og siden PV544-modellen særdeles fremtrædende i den store standardvognsklasse, ja, faktisk i en sådan grad, at den populært blot blev kaldt for Volvo-klassen. Meget pudsigt var det også Carl Syberg, som gav mærket sin første sejr på Roskilde Ring. Det skete ved DM-finalen i 1956, hvor en anden Volvo-kører i øvrigt endte med at få en af Dansk Automobilsports Unions laurbærkranse om halsen. Det var Niels Peter Ellemann Jacobsen, som på sit værksted i Göteborg-hovedstaden Partille i de næste par årtier formåede at trylle mange hestekræfter frem af forskellige Volvo-modeller.

Ellemann Jacobsens DM-titel var den første af hele otte i træk for Volvo PV544-modellen i standardvognsklassen op til 1600 cm³. Jørgen Nielsen scorede et hattrick fra 1957 til 1959, hvorefter det blev til enkeltstående mesterskaber for Steffen Nielsen (1960), Arne Guldmark Hansen (1961) og Svend Wittrup Willumsen (1962), inden Niels Peter Ellemann Jacobsen meget passende tog modellens sidste DM-titel på bane i 1963.

Men dermed var Volvo PV544s rolle langt fra udspillet. Ved Kørerfondsløbet i 1962 var det netop bag rattet af sådan en model, at Danmarks første Formel 1-kører, Tom Belsø, fik sin debut – i øvrigt med en sejr. Og modellen blev ved med at vinde. Den sidste sejr på Roskilde Ring kom således ved Copenhagen Cup i 1965 – i øvrigt atter med Tom Belsø ved rattet – og dermed havde 444/544-modellen vundet 41 generalsejre og to klassesejre. Det var det største antal sejre for en enkelt bilmodel på Roskilde Ring.

Sideløbende med 444/544-modellen kunne man på de danske racerbaner også opleve Amazon-modellen eller Volvo 121, som den blev kendt udenfor Norden. Men den var ikke nær så succesfuld som den ældre model. På Roskilde Ring blev det således bare til tre sejre. De to første kom allerede i 1957, hvor det faktisk var den senere Volvo-sportschef, Gunnar Andersson, som vandt, mens den tredje og sidste først kom ni år senere, da Tom Belsø styrede modellen til sejr.

Men Amazon-modellen var trods mere end 10 år på bagen stadig en god sportsrekvisit, specielt i rallysporten, hvor den først i slutningen af tresserne kom frem i forreste række. Stærkt medvirkende hertil var de effektive sportsmodeller 122S og 123GT.

I 1967 scorede Jens Nielsen og sønnen Alex Nielsen the double, da de med en Volvo 123GT både sikrede sig Danmarksmesterskabet, men også sejren i den fjerde udgave af Rallye Baltic. Året efter blev Villy Jensen og John Høegh Danmarksmestre i den store gruppe 1 med en Volvo 123GT, og i 1969 tog Frank Nielsen og Ivan Borgbjerg Jensen titlen i den store gruppe 2 med en 122S-model.

I denne periode dukkede en helt ny Volvo-model op på markedet. 142/144 hed den, og den blev hurtig en konkurrent til Amazon-modellen i rallysporten.

Her var det atter Jens og Alex Nielsen, der var foregangsmænd. De vandt Rallye Baltic i 1968 med en Volvo 142S, og selv om de året efter måtte tage sig til takke med en femteplads, så kom de stærkt igen i både 1970- og 1971-udgaven, som de vandt. Faktisk blev løbet i 1970 en total triumf for den nye model, da intet mindre end tre eksemplarer besatte de tre første pladser.

Det var dog ikke far-og-søn-parret, som sikrede sig modellens første Danmarksmesterskab. Det gjorde Arne Højgaard og Jens Ingvorsen, da de i 1970 tog mesterskabet for de tunede gruppe 2-biler, men året efter fik Jens Nielsen også en rallytitel bag rattet af en Volvo 142S, denne gang dog med Jørn Iversen som co-driver.

På de danske asfaltbaner så man til at starte med ikke rigtigt noget til Volvo 142-modellen. Det ændrede sig imidlertid ved afslutningen af 1972-sæsonen, da et felt fra den svenske Volvo 142 Cup stillede op på Jyllands-Ringen. Det førte til introduktionen af den ene af i alt to danske mærkeklasser, som i 1973 så dagens lys (den anden var Ford Escort Mexico Cup). Den danske serie, som blev kørt parallelt med en skandinavisk cup, løb over fire sæsoner og havde to dominerende kørere, Poul Erik Jensen (1973 og 1974) og Jørgen Poulsen (1975 og 1976).

Herefter var det Jørgen Jensen, som i en heftigt ombygget Volvo 142 holdt den blågule fane højt på de danske baner. Det skete i Special Saloon Car-klassen, hvor han blev mester i 1977 og 1978.

Nu skiftede Volvo spor motorsportsmæssigt. Men også bogstaveligt. Fra fabrikkens side valgte man nemlig i slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne at satse på rallycross, men faktisk skete det ikke med en svenskproduceret model. I stedet var det Volvo 343, der var den første nye Volvo-model, som var fremkommet, efter at svenskerne havde overtaget den hollandske DAF-fabrik.

Man opbyggede atter sit eget fabriksmandskab – Volvo R Sport – der med kørere som Per-Inge Walfridsson, Anders Hultqvist, Per Engseth og Börje Carlsson turnerede Europa rundt. I 1979 sikrede Anders Hultqvist sig tredjepladsen i Europamesterskabet, og året efter blevet Volvo R Sports dominans total. Deres eneste reelle modstander var Martin Schancke i en Ford Escort, og de fire Volvo-kørere kunne faktisk tillade sig at køre taktisk og til dels pacificere den iltre nordmand. Da året var omme, var der fire Volvo 343-modeller på de fem første pladser i Europamesterskabet med Per-Inge Walfridsson som mester. Året efter havde Martin Schancke og det øvrige felt fået skruet op for turboen, så her blev det blot til en tredjeplads i EM-sammenhæng.

To gange optrådte Volvo R Sport på dansk grund. Det var ved EM-løbene i rallycross på Ring Djursland, men herhjemme kunne vi også være med. Kaj Knudsen byggede nemlig selv sin egen Volvo 343 til rallycross, som han kørte med i disse år, og lidt senere fulgte Kurt Mejer trop med verdens første – og vist nok eneste – 343-model bygget til rallybrug!

Men så blev det igen stille omkring Volvo og motorsport. Volvo 142-modellen var blevet opgraderet til 240-modellen og virkede stadig ikke egnet til motorsport. Indtil man fandt på at sætte en turbolader på den 2,1 liters store motor og genindføre en ren Volvo-mærkeklasse i bilens hjemland. Det gav pludselig et udstillingsvindue for bl.a. Ulf Granberg og Thomas Lindström. De var de bedste til at boltre sig med den store svenske mursten, og de var medvirkende til, at der også blev udviklet en gruppe A-model af Volvo 240 Turbo.

Bilen blev indsat i Europamesterskabsserien i 1984, hvor Ulf Granberg og Robert Kvist tog modellens første sejr i sæsonfinalen på Zolder. Året efter indsatte det schweiziske topteam Eggenberger Motorsport to eksemplarer af modellen, og med sejre i seks af årets i alt 14 løb lykkedes det Gianfranco Brancatelli og Thomas Lindström at tage Europamesterskabet for kørere, mens Volvo i mærkekonkurrencen blev overgået af Alfa Romeo, Toyota og Volkswagen, der havde haft mindre modstand i de mindre klasser. I DTM-mesterskabet, der dengang stadig fulgte gruppe A-reglementet, tog Per Stureson titlen i 1985, men så begyndte man i Tyskland at påføre turboladede biler eksorbitant høje ballastvægte, hvilket beseglede deres skæbne. I EM-serien var det derimod de mere rendyrkede sportsstandardvogne som BMW M3 og Ford Sierra RS Cosworth, som satte en stopper for sejrene til Volvo 240 Turbo.

Herhjemme levede et enkelt eksemplar dog videre og med succes. Det var Jørgen Poulsen, der i 1986 og 1987 vandt DM i gruppe A, som dog siden blev så tyndbenet, at det faktisk var kørere med gruppe N-biler fra de mindre klasser, som kunne tage nogle nemme DM-titler.

Endnu skulle der gå en del år, hvor Volvo var usynlig i motorsporten. Om den manglende tilstedeværelse var medvirkende til, at mærket fik et støvet Villa-, Volvo- og Vovhund-image, skal være usagt, men faktisk var det det, det britiske salgsdatterselskab ville til livs, da man tog initiativ til atter at gå ind i sporten. I den sidste tredjedel af mærkets levetid har stationcars været en af Volvos største sællerter, og selv om sådanne biler er meget praktiske, så er de også meget … kedelige.

Derfor tog man i 1994 tyrene ved hornene, da man fik Tom Walkinshaw Racing til at bygge to Volvo 850, som man indsatte i British Touring Car Championship. Det virkede lidt som et marketingstunt, men faktisk var man meget seriøs med indsatsen, for da man i Super Touring-reglementet tillod bagvinger, såfremt de ikke ragede over bilens taglinie, så man ingen anden mulighed end at skifte stationcaren ud med en sedanmodel. Modelskiftet satte Volvo noget tilbage, hvilket igen skete, da man skiftede til S40-modellen, men i 1998 kunne Rickard Rydell så vinde et af Europas mest prestigefyldte nationale standardvognsmesterskaber.

Herhjemme kom en Volvo 850 også i aktion. Det var den senere Chevrolet-teamchef Kent Bo Steffensen, som gjorde forsøget i den daværende NOSCAR-klasse, men inden han fik modellen kørt ind, faldet klassen fra hinanden. Siden skiftede han til Danish Touringcar Championship og den nyere S40-model, der dog i de basisversioner, man dengang måtte anvende i DTC-serien, havde svært ved at følge med. Et skifte til først Super 2000-motorreglement og dernæst S60-modellen førte til mærkets og teamets første sejr i Danish Touringcar Championship, året efter at den havde vundet løb i European Touring Car Championship.

Artiklen “Jubilar med sen motorsportsstart” blev i sin oprindelige udformning første gang offentliggjort på hms.dk den 12. maj 2007.

Tags: Carl Syberg, Gunnar Andersson, Jens Nielsen, Mærkeklasse, Niels Peter Ellemann Jacobsen, NOSCAR, Rallycross, Stationcar, Steffen Nielsen, Tom Belsø, Volvo