911 fylder 50 år

Der er bilproducenter, som mere eller mindre konsekvent bruger enten cifferkombinationer eller bogstavforkortelser som modelbetegnelser for deres produkter. Disse producenter har typisk en klar målsætning om, at mærket i befolkningen skal opfattes som større end den enkelte model.

Taget et eksempel. 203 siger altså ikke nær så meget som Peugeot, selv om den franske efterkrigsbil var en meget flot og stilig kreation.

Men der er også bilmodeller, hvor cifferkombinationen siger det hele. 911 eksempelvis. Man skal ikke være ret meget bil- eller klassikerinteresseret for at vide, at der her er tale om en Porsche. Det er der naturligvis flere årsager til. Dels var modellen med sin hækmotorkonstruktion speciel og succesfuld. Dels er modellen så sejlivet, at den har givet Porsche alvorlige udfordringer med at videreudvikle og forny mærket. 928 blev således aldrig den efterfølgermodel, man havde troet, da den blev lanceret 12-14 år efter introduktionen af 911-modellen. Den gamle hækmotorbil fortsatte med at sælge – og fortsætter med at gøre det. For selv om der i dag er flere forskelle end ligheder mellem den luftkølede 911’er fra 1963 og den seneste vandkølede udgave, som bærer den interne typebetegnelse 991, så fornægter slægtskabet sig ikke.

Stærkt medvirkende hertil er naturligvis motorsporten, der i den grad har haft en stor indflydelse på mærkets og ikke mindst modellens DNA. Porsche 911 har alle dage været forbundet med motorsport.

Herhjemme skulle der dog gå nogle år efter introduktionen på Frankfurt-udstillingen i efteråret 1963, førend man fik et eksemplar at se. Porsche er – og var – dyrere end andre biler, men i 1967 gik der hul på bylden. Først med de to svenskere Anders Josephsson og Kaj Bornebusch og siden også med den næsten danske tysker – flensborgeren Hans Christian Jürgensen.

Men der kom også en Porsche 911 på danske hænder. Ved Copenhagen Cup på Roskilde Ring startede Sven Engstrøm med sit hvide eksemplar, hvor han kørte en tredjeplads hjem i feltet for gruppe 5-biler over 1300 cm³. De fleste vil nok betegne en Porsche 911 som en sportsvogn, men i sidste halvdel af tresserne blev den indplaceret sammen med andre standardvogne i den daværende gruppe 5, hvor der var mulighed for at modificere på bilerne. Det pågældende Copenhagen Cup blev således vundet af Aage Buch-Larsen i en Lotus Cortina foran Tom Belsøs Volvo Amazon!

Kombinationen af Sven Engstrøm og den hvide Porsche – som snart blev udstyret med de efterhånden legendariske reklamer for Smash-sodavanden – blev til Danmarks hurtigste kombination. I seks af de syv mesterskabstællende løb, der i 1968 blev kørt på Jyllands-Ringen, Ring Djursland og Roskilde Ring, var Engstrøm og Porschen bedst. Eller bedste dansker. For der var jo også de førnævnte udlændinge, som blandede sig i dysten. Endnu et Danmarksmesterskab sikrede Sven Engstrøm sig selv og det tyske mærke i 1969, hvor den senere müsliproducerende Tom Belsø var nærmeste konkurrent i en Ford Escort TC, der nøgtern set var mere modificeret end pointstrøms Porsche.

Rækken af Danmarksmesterskaber til Sven Engstrøm – eller 911-modellen om man vil – stoppede dog brat herefter.

Årsagen var en international omlægning af de grupper, som gadebiler blev indregistreret i hos det internationale bilsportsforbund. Deciderede standardvogne blev indplaceret i gruppe 1 og 2 (groft sagt bestod forskellen imellem dem i modifikations- og tuningsgraden), mens sportsvogne kom i gruppe 3 og 4 (med samme skelnen). Forskellen mellem, om en bil var standardvogn eller sportsvogn, hang sammen med såvel produktionstal som interne dimensioner. 911’eren blev faktisk produceret i forholdsmæssige store mængder, og det var i stedet de interne dimensioner, der gjorde, at modelen ved omlægningen blev placeret som en gruppe 3- og 4-bil.

Set med danske øjne var problemet blot, at der kun blev udskrevet Danmarksmesterskaber for gruppe 1 og 2. Såvel på banerne som ved rallyerne. Så i første halvdel af 70’erne oplevede man stort set ikke Porscher ved danske motorsportsarrangementer.

I midten af 70erne blev der dog blødt lidt op på dette. Selv en gruppe 2 for tunede standardvogne viste sig at være for dyr efter danske forhold og havde det svært. I stedet blev der ved baneløbene udskrevet klasser for tunet tunede standard- og GT-vogne – som nogle gange kørte sammen med Special Saloon Car-klassen, der i 1974 blev lanceret med et reglement, hvor alt var tilladt på nær doping (fordi kanylesport endnu ikke var blevet opfundet).

Så dukkede Porscherne op igen. Preben Kristoffersen var en af de første med en Porsche 911 RS, som siden blev erstattet af den heftigere Porsche 911 RSR, hvor anderumpen var blevet erstattet af det kagebord, som siden er blevet synonym med Porscher fra den sidste halvdel af 70’erne. Specielt de ombyggede.

I 1976 blev der udskrevet et fælles Danmarksmesterskab for såvel gruppe 2- som gruppe 4-biler. Nej, faktisk to, for der var både et for bilerne under 1600 cm3 og et for dem over. Det for dem over blev vundet af Preben Kristoffersen, som året efter tog DM-guldet med endnu en Porsche – men i en ny klasse. Gruppe 5 var blevet indført, og det var faktisk en klasse, der levnede bilbyggerne langt videre rammer end gruppe 2 og 4, hvor bilerne stadig skulle være forsynet med standardchassiserne. Gruppe 5 var nemlig en decideret silhuetklasse, hvor man kunne starte med en racerbil, hvis ydre havde bestemte fællestræk med gademodellen (døre, frontklap, front- og bagrude), men hvis indre kunne bestå af en rørramme. Herhjemme var det faktisk kun Preben Kristoffersen, som startede med en vaskeægte gruppe 5-racer (i form af en BMW 320 E21), men årene med gruppe 5-mesterskaber udløste stadig Danmarksmesterskaber til Porsche-kørere – i 1978 og 1979 til Jørgen Poulsen bag rattet af en Porsche 911 RSR, der havde overtaget en del kosmetik fra de officielle 935-modeller. Og så var der de eksemplarer, der ved aktiv brug blev kraftig modificeret af sig selv. Som de Porsche 911’ere, som Steen Kræmer Hansen og Bent Sørensen i henholdsvis 1977 og 1978 vandt de danske jordbanemesterskaber med!

I disse år blev der i motorsport også anvendt mere originale Porsche 911’ere på dansk grund. Ægteparret Egon og Anette Svanholt deltog faktisk i flere rallyer med en Porsche 911 RS, mens en tilsvarende model blev indsat i det serienære gruppe 1-trim af Flemming Hjersted i de langdistanceløb, som blev kørt på Ring Djursland.

Uanset hvad, så markerede 60’erne og 70’erne de første tiår på dansk grund for en Porsche-model, som siden er blevet et ikon. Både i udlandet og herhjemme. Såvel i historisk som i nutidig motorsport. Hvor Stig Andersen i 2000 vandt et DASU-mesterskab for historiske GT-biler. Og hvor Claus Christensen ti år senere vandt Special Saloon Car-klassen med en moderne 911 GT3 Cup-racer.

Så om 30 år vil der også kunne skrive i de senere udgaver af modellen i Veteran Tidende!

Artiklen “911 fylder 50 år” blev i sin oprindelige udformning første gang offentliggjort i Veteran Tidende nr. 444, juni 2013, s. 16-19.

Tags: Porsche, Preben Kristoffersen, Sven Engstrøm